Bækkensmerter

Er en smertetilstand i ved skambenenes led kaldet symfysen og/eller bækkenleddene (sacroiliacaled) der sidder under smilehullerne nederst i lænden i forbindelse med graviditet og fødsel.

Smerterne kan være jagende fra ledene og stråler ofte ned i lysken, forsiden eller bagsiden af låret. Smerterne forværres ved at stå, gå og vende sig i sengen.

 

Årsagen skyldes blødgøring af alle led og ledbånd pga. hormonelle påvirkninger. Dette er en helt normal proces der fortsætter gennem hele graviditeten, den gør at den gravides holdning ændres og tilpasses den øgede vægt og at bækkenet kan blive større og mere eftergiveligt under fødslen.

Jo senere i graviditeten jo større er risikoen for at få en bækkenløsning og det sker også hyppigere hos flergangsgravide.

 

Kiropraktisk behandling af bækkenløsning vil ikke være rette mod selve bækkenleddene, da det ikke er muligt at gøre dem mindre løse eller stive. Behandling vil derfor gå ud på at løsne andre led og muskler i ryg og balderegion for at aflaste bækkenleddene mest muligt.

De fleste vil efter fødslen få det godt igen.

 

Hvis dette ikke er tilfældet er det vigtigt at få behandlet det, hyppigst i form af stabiliserende øvelser.  

   

Bækkensmerter

Skyldes fastlåsning af et eller begge bækkenled. Bækkensmerter giver tit smerter omkring selve leddet, men kan også stråle ned i benet. Smerterne opstår ofte i forbindelse med graviditet, fald eller en forkert bevægelse. Bækkensmerterne forværres ofte ved gang og stående stilling.

Kiropraktisk behandling vil være rettet mod at det/de fastlåste led og fjerne eventuelle spændinger af den omkringliggende muskulatur.

  

Halebenssmerter

Den hyppigste årsag til smerter ved og omkring halebenet er efter et direkte slag/fald på halebenet eller i forbindelse med en fødsel hvor det kan blive presset og skubbet. De forekommer hyppigere hos kvinder end mænd og smerterne er værst i den siddende stilling hvor der trykkes direkte på området. Kiropraktisk behandling evt. kombineret med aflastning i form af en sidde pude (ring) vil ofte være effektivt mod disse smerter. Sjældent kan operativ fjernelse af halebenet være nødvendigt hvis al anden behandling fejler.

 

 

 
Design by XGration