Behandlinger og Symptomer

Målet med kiropraktisk behandling er at genskabe led og musklers normale funktion. Normalt fungerende led, muskler og sener giver ikke gener (stivhed, ømhed, spændinger, smerter, etc.) eller irritationstilstande omkring nerver som ved f. eks iskias. Selve behandlingen går altså ikke kun ud på at fjerne symptomerne men også selve årsagen til dem.

 

Selve behandlingen kan bestå lige fra forskellige muskel- og manipulations tekniker til  øvelser. Den mest brugte og kendte behandling hos en kiropraktor er manipulationsbehandling (knækket).  Ideen med manipulationsbehandling er at få genskabt bevægeligheden i et fastlåst led, således at det igen kan bevæge sig frit og uhæmmet. Manipulationsbehandling er sjældent forbundet med smerter, men nogen synes det er ubehageligt at det ”knækker” (for det meste i nakken). Muskelbehandling kan bestå af tryk- og massagetekniker. Øvelser vil afhængig af problemets karakter være enten øvelser hjemme eller i et træningscenter.

 

Hyppigt vil der blive rådgivet angående is/varme behandling, arbejds-, løfte, og sovestillinger, motion og smerte stillende medicin.

 

For patienter med kroniske problemer vil det tit anbefales at der følges op med et træningsprogram enten udført i hjemmet eller i et træningscenter.

 
Design by XGration